Havtorn kan både være en busk (én meter i højden) eller et træ, som kan blive op til otte meter højt. I et produktionssystem kan havtorn blive omkring 40 år gammel. Havtorn producerer små gul-orange bær, der kan bruges til produktion af diverse produkter eller kan bruges friske. Der er desuden udført forsøg med havtorn som husdyrfoder, da både bær og løv er rig på værdifulde næringsstoffer. Af hanplanter er sorten Karl særligt god til danske forhold, mens det for hunsorterne gælder Klara, Sol, Torun og Rus.

Plantning

Barrodsplanter plantes i efteråret. Til primær havtornproduktion plantes med en afstand på 1,2 x 4-5 meter, ideelt set med rækker orienteret nord-syd. Hvis bærproduktion ønskes, skal 15 % være hanplanter. Er fleksibel, men tåler ikke sur jord og opstemning af vand. Den maksimale vækst forekommer i sandblandet ler med højt humusindhold og neutral pH. Kræver fuld sol og stabil vandforsyning. Er meget robust overfor vind og kulde.

Vedligehold og høst

Skal forynges jævnligt, da den ellers udtørrer i midten. Er sart over for konkurrence fra ukrudt, især de første år. Kan med fordel tilføres kvælstof i plantningsåret og kalium og magnesium i høstår. Bær kan typisk høstes efter anden eller tredje vækstsæson, da bær sættes på to-treårige grene. Herefter kan der høstes hvert andet år. Typisk klippes hele grene af ved høst, hvilket gør det nemmere at få bærrene af de tornede grene, samtidig med at denne metode forynger busken. Udbytte afhænger i høj grad af klimaforhold, jordbund og pasning, men kan under gode forhold ligge på omkring 3,5 kg pr. busk årligt.

Skadevoldere

Rødder kan angribes af forskellige svampeinfektioner som Fusarium sporotrichella, Verticilium alboatrum og Pythium sp. Frugtfluens larver kan ødelægge de modne bær, skjoldlus kan kvæle buskene og diverse sommerfuglelarver kan beskadige løv og knopper. Vildt er kun en trussel i det tidlige stadie.