Dyrkningsvejledning for grønel (Alnus viridis)

Grønel er en to til tre meter høj løvfældende stor busk, der regnes som hjemmehørende i Mellemeuropa. Anvendes ofte som ammetræ på grund af sine udprægede pioneregenskaber. Som øvrige ellearter er Grønel kvælstoffikserende.

Plantning

Til kulturetablering anvendes gerne en 2-årig plante. Plantes gerne i det tidlige forår. Arten er særdeles robust i forhold til jordbund og klima. I modsætning til andre el-arter egner Grønel sig godt på tørre jorder, men ikke våde humusrige jorder. Samtidig er den konkurrencestærk bortset fra skyggepåvirkning. Dermed tåler den i nogen grad også konkurrence om vand fra eksempelvis græs. Grønel formodes at være mest relevant til rækkevis plantning med en til halvanden meter mellem planterne, da rodskud er sjældent forekommende.

Vedligehold og høst

Grønel er hurtigvoksende og vil allerede efter otte år være fuldt udviklet. Den tåler kraftig beskæring og kan forventeligt tidligt indgå som foderelement for græssere, idet bladmassens foderværdi antageligt ligner andre ellearter. Grønel udkonkurreres hurtigt af skygge, hvorfor anvendelse i enkelttræs-blanding med andre arter vil være uhensigtsmæssig. En væsentlig vedligeholdelsesopgave er således også at begrænse skygge og opvækst af andre arter i kulturen, hvis man ønsker at sikre en bevoksning af grønel på længere sigt. Grønel tåler bedst beskæring i sommermånederne og helst i de urteagtige dele. Alternativt bør planten nedskæres helt til jorden.

Skadevoldere

Grønel angribes af elbladbillen, som kan afløve, men ikke slå busken ihjel. Svampeangreb kan forekomme og forårsage grentørre, men alvorlige skadegørere forekommer i øvrigt sjældent.